En fremstilling forbigik mig fornyelig i en nattestund. Blandt Guds folk lod der til at være en stor reformationsbevægelse. Mange priste Gud. De syge blev helbredt, og andre mirakler blev udført. En mellemkomst kunne ses, ligesom den viste sig på pinsefestens store dag. Hundredvis og tusindvis kunne se besøge familier, og åbne Guds ord for sig. Hjerter blev overbevist ved Helligåndens kraft, og en ægte overgivelse viste sig. På hver side, blev døre åbnet vidt op for at proklamere sandheden. Verden lod til at være oplyst af en himmelsk indflydelse. Guds sande og ydmyge folk modtog store velsignelser. Jeg hørte stemmer med taksigelse og pris, og der lod til at være en reformation som vi var vidne til i 1844. Alligevel nægtede nogle at blive omvendte. De ville ikke vandre på Guds vej. Og når kaldene kommer for gavmilde frivillige offer, for at Guds værk må skride frem, så klynger nogle sig selvisk til deres jordiske besiddelser. Disse ærgerrige mennesker blev skilt ud fra de troendes gruppe.