Jesus og de hellige engle sammen med alle de frelste vender derpå tilbage til staden, og de fordømte, gudløses jammer og bitre klageråb fylder luften. Da så jeg, at Satan atter begyndte sit værk. Han gik omkring iblandt sine undersåtter, gjorde de svage og skrøbelige stærke og fortalte dem, at han og hans engle havde stor magt. Han pegede på de utallige millioner, der var blevet oprejst. Der var mægtige krigere og konger, som var vel opøvede i kamp, og som havde erobret riger. Og der var vældige kæmper og modige mænd, der aldrig havde tabt et slag. Der var den stolte, ærgerrige Napoleon, hvis ankomst havde bragt riger til at skælve. Der stod høje, statelige mænd, som var faldne i slaget, medens de tørstede efter erobringer. Når de opstår af deres grave, fortsætter de den samme tankegang, der blev afbrudt i døden. De nærer den samme erobringslyst, som beherskede dem, da de faldt. Satan rådfører sig med sine engle og derefter med disse konger og erobrere og mægtige mænd. Derpå ser han ud over den uhyre hær og meddeler dem, at skaren derinde i staden er fåtallig og svag, og at de kan drage op og indtage staden, fordrive dens beboere og selv tage dens rigdom og herlighed i besiddelse. |