Moses var større end nogen, der havde levet før ham. Han var blevet højt æret af Gud, idet det blev ham forundt at tale med Herren ansigt til ansigt, ligesom en mand taler med en ven. Han fik lov til at se det klare lys og den overvættes herlighed, der omhyllede faderen. Ved Moses udfriede Herren Israel fra Ægyptens trældom, Moses var en midler for sit folk og stod ofte mellem dem og Guds vrede. Da Herrens vrede optændtes såre mod Israel for deres vantro, deres knur og deres store synder, blev Moses's kærlighed til dem prøvet. Gud sagde, at han ville ødelægge dem og gøre ham til et stort folk. Moses viste sin kærlighed til Israel ved sin inderlige forbøn for dem. I sin nød bad han Gud vende om fra sin brændende vrede og forlade Israel deres synd eller også udslette hans navn af sin bog.