Den samme eftermiddag blev en embedsmand sendt for at besøge os, medens nogle af vore naboer åbnede deres vinduer for at høre resultatet. Far var borte på sit arbejde, og mor gik hen til døren. Han fortalte hende at der var kommet klager til ham over at vi forstyrrede naboskabets fred med larmende bøn, og bad nogle gange om natten, og han blev bedt om at følge op på sagen. Mor svarede at vi bad morgen og aften, og nogle gange ved middagstid, og skulle fortsætte med dette; at Daniel bad til hans Gud tre gange om dagen, uanset kongens dekret. Han sagde at han ikke havde noget imod bøn, og hvis der var mere af dette i nabolaget, ville det gøre ham bedre. "Men," sagde han, "de beklager sig over at i beder om natten." Han fik at vide at hvis nogen i familien var syge, eller havde et uroligt sind om natten, var vi vandt til at kalde til Gud efter hjælp, og vi fandt lindring. Han blev henvist til vor nære nabo som brugte stærke drikke. Hans røst kunne ofte høres forbande og bespotte Gud. Hvorfor sendte naboerne dig ikke til ham, for at stilne den forstyrrelse han lavede i naboskabet? Han tjener sin mester, vi tjener Herren vor Gud. Hans forbandelser og bespottelser lader ikke til forstyrre naboerne medens bønnens røst forstyrrer dem meget. "Nuvel," sagde embedsmanden, "hvad skal jeg fortælle dem at du vil gøre?" Mor svarede: "Tjen Gud, uanset hvad konsekvenserne er." Embedsmanden gik, og vi fik ikke længere problemer med det beboelseskvarter.