Den 28 juli, 1849, blev mit andet barn, James Edson White, født. Han var seks uger gammel da vi rejste til Maine. Den 14. september skulle der være møde i Paris. De havde ikke haft et møde i halvandet år. Brødrene Bates, Chamberlain og Ralph var til stede, også brødrene og søstrene fra Topsham var der. F. T. Howland, en bemærkelsesværdig fanatiker, var til stede. Han havde længe betynget Guds børn med sine vildfarelser, og hans hårde og rasende ånd. Ærlige sjæle som Herren elskede, men som længe har været i vildfarelse, var til stede ved mødet. Da vi var ved at bede, hvilede Herrens Ånd over bror S. Howland, og hans ansigt blev hvidt, og et lys syntes at hvile over det. Hen gik hen til F. T. Howland, og bød ham i Herrens navn at forlade de helliges forsamling; da han havde revet på Guds børns hjerter, og fået den til at bløde. "Forlad huset ellers vil Gud slå dig." Den oprørske ånd, har aldrig før kendt til frygt eller eftergivelse, sprang ud af ham, og han forlod huset i rædsel. Guds kraft steg ned, nogenlunde ligesom ved pinsefestens dag, og fem eller seks som var blevet bedraget og ført i vildfarelse og fanatisme, faldt udmattede til gulvet, forældre bekendte for deres børn, og børn til deres forældre, og for hinanden. Bror J. N. Andrews udbrød med dybe følelser: "Jeg ville bytte et tusinde vildfarelser ud med en sandhed." Et sådant sceneri har vi sjælden været vidne til om bekendelser og bede Gud om tilgivelse. Dette møde var begyndelse på bedre dage for Guds børn i Paris, for dem en grøn plet i ørknen. Herren førte bror Andrews frem, og udrustede ham til en fremtidig nyttighed, og gav ham en erfaring der ville være af stor værdi for ham i hans fremtidige arbejde, at han ikke skulle påvirkes af andres erfaring, men selv beslutte sig for Guds arbejde.