Skarer af alle folkeklasser kommer ud for at høre på apostlenes prædiken og helbredes fra sine sygdomme ved Jesu navn, det navn, som jøderne hadede så meget. Præsterne og de ældste bliver rasende i sin modtand; thi de ser, at de syge helbredes, og at Jesus ophøjes livets fyrste. De frygter, at hele verden snart vil tro på ham og derpå anklage dem for at have myrdet den mægtige læge. Men jo mere de anstrenger sig for at stanse denne bevægelse, des flere er der, som tror på ham og vender sig bort fra de skriftkloges og farisæernes undervisning. De betages af vrede, og idet delægger hånd på Peter og Johannes, kaster de dem i et offentligt fængsel; men Herrens engel oplader fængslets døre om natten og fører dem ud og siger: "Går hen og træder frem og taler i templet alle disse livets ord for folket."