Før synden fik indpas, var der fred og glæde i hele universet. Alt var i fuldstændig harmoni med Skaberens vilje. Kærligheden til Gud var grænseløs, og alle elskede hinanden lige højt. Kristus, Ordet, Guds enbårne Søn, var ét med den evige Fader - et i natur, karakter og hensigt - det eneste væsen i hele universet, som havde del i alle Guds råd og planer. I Kristus skabte Gud alle de himmelske væsner. "I ham skabtes alt i himlene, ... hvad enten det er tronengle eller herskere eller magter eller myndigheder," Kol. 1, 16, og hele himlen viste lige så stor lydighed mod Kristus som mod Faderen. |