Den store strid 1890 kapitel 18. 267.     Fra side 318 i den engelske udgave.tilbage

En amerikansk reformator.

Hans moder var en meget from kvinde, og han havde havt religiøse indtryk i barndommen; men da han blev ældre, kom han meget i selskab med fritænkere, og de fik saa meget større indflydelse over ham, fordi de fleste af dem var gode borgere og humane og moralske mennesker. Eftersom de levede midt iblandt kristelige anordninger, var deres karakter for en del bleven dannet af deres omgivelser. De udmærkede egenskaber, hvorved de vandt agtelse og tillid, havde de erholdt ved bibelens indflydelse; og dog brugte de disse gode gaver saa daarligt, at de arbejdede mod Guds ord med dem. Ved omgang med dem blev han ledet til at antage deres anskuelser. Den almindelige fortolkning af skriften frembrød vanskeligheder, som forekom ham uovervindelige; men hans nye tro tilsidesatte bibelen uden at tilbyde noget bedre i stedet for den, og han var aldeles ikke tilfreds med sin stilling, - dog vedblev han at fastholde disse anskuelser over tolv aar. Men da han blev 34 aar bragte den Helligaand ham til dyb selvprøvelse. J sin forrige tro fandt han ingen forvisning om lykke efter døden. Fremtiden var mørk og skyfuld. Jdet han senere hentyder til sine følelser paa denne tid, siger han:

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.