Skriften underretter os om disse himmelske væseners antal, om deres magt og herlighed, deres delagtiggjørelse i Guds regjering, og tillige om deres forhold til forløsningens værk. "Herren har befæstet sin trone i himlen, og hans rige behersker alt." Og profeten siger: "Jeg saa og hørte mange engles røst omkring tronen"; de staar for kongernes konge - engle, som er "vældige i magt", "tjenere, som gjør hans vilje", idet de "høre paa hans ords røst". (Sal. 103:19-21; Aab. 5:11) Tusende gange tusende og titusende gange titusende var tallet paa de himmelske sendebud, som profeten Daniel saa. Apostlen Paulus kalder dem "englenes mange tusende". (Dan. 7:10; Heb. 12:22.) Som Guds sendebud løber de frem og tilbage og er "som lynglimt at se til", (Ez. 1:14.) saa blændende er deres herlighed, og saa hurtig deres flugt. Englen, som viste sig ved Frelserens grav, bevirkede, at "vægterne skjælvede af frygt for ham og blev som døde"; hans ansigt "var ligesom lynet, og hans klædebon hvidt som sne". (Math. 28:3,4.) Da Senakerib, den stolte asyrer, forhaanede og bespottede Gud og truede Jsrael med ødelæggelse, skete det "i den samme nat, at Herrens engel fór ud og slog i asyrernes lejr et hundrede og fem og firsindstyve tusende". Englen "tilintetgjorde alle de vældige til strid, og fyrsterne og de øverste i kongen af Asyriens lejr; og denne drog tilbage til sit land med sit ansigt blusel". (2 Kong. 19:35; 2 Krøn. 32;21)