Før sin korsfæstelse forklarede vor frelser for sine disciple, at han skulde hengives til døden og opstaa igjen af graven; og der var engle til stede, som indprentede hans ord paa tilhørerenes hjerter. Men disciplene forventede en jordiske frelse fra det romerske aag, og de kunde ikke udholde den tanke, at han, som alt deres haab hvilede paa, skulde lide en forsmædelig død. De ord, som de behøvede at erindre, blev glemte; og da prøvens tid kom, fandt den dem udbredte. Jesu død omstyrtede deres haab lige saa fuldstændig, som om han ikke havde advaret dem. Saaledes aabenbares fremtiden for os i profetierne lige saa tydelig, som den blev aabenbaret for disciplene ved Kristi ord. De begivenheder, som staar i forbindelse med prøvetidens slutning og beredelsens værk for trængselens tid, er tydelig fremstillede. Men den store mængde forstaar ikke disse vigtige sandheder bedre, end om de aldrig var bleven aabenbarede. Satan søger at bortrive ethvert indtryk, som vil gjøre dem vise til salighed, og trængselens tid vil finde dem uforberedte.