Det hedder om Babylon paa den tid, som omtales i denne profeti: "Thi hendes synder naar indtil himlen, og Gud har kommet hendes retfærdigheder ihu." (Aab. 18:5) Hun har fyldt sit syndebæger, og ødelæggelsen er nærved at komme over hende. Men Gud har endnu et folk i Babylon; og før hans straffedomme falder, skal disse tro tjenere kaldes bort fra hende, at de ikke skal blive "delagtige i hende synder" og ikke "rammes af hendes plager". Derfor lyder der et budskab som fremstilles ved symbolet af en engel, der kommer ned fra himlen og oplyser jorden med sin herlighed og raaber med styrke og med høj røst, idet han forkynder Babylons synder. j forbindelse med dette budskab høres en anden røst: "Gaar bort fra hende, J mit folk!" Disse advarsler i forening med den tredje engels budskab udgjør det sidste advarende budskab, som skal lyde for jordens beboere. |