På stationen, blev der gjort noget for at tjekke bagagen ind til Basel. Men på de engelske jernbaner er der ikke check-ind. Efter at vi havde betalt for alt ud over de femoghalvtreds pund for hver billet, klistrede de to papirstriber på hvert stykke bagage, hvorpå ordet ”Basel” stod skrevet på det, havde det andet mærke nummeret ”103”. De gav os en af papirerne med nummeret ”103”, efter at de havde skrevet nummeret på de stykker, vi havde overladt i deres varetægt. Dette er det nærmeste til vort amerikanske checkind-system, som kan findes i Europa. Og på mange af de lokale ruter i England, blev dette endog ikke praktiseret. Der må hver person holde øje med sin egen ”baggage”, som det kaldes, og sørge for at det tages ind og ud på den rigtige station.