Rådet bestod af medlemmer, der var udvalgt fra landets højeste øvrighed, præsteskab og lærere. Ypperstepræsten var som regel leder af det. Alle dets medlemmer skulle være ældre men ikke gamle mænd; lærde mænd, der ikke blot var velbevandrede i jødefolkets religion og historie, men også havde en bred, generel viden. De skulle være uden legemlige fejl og være gifte mænd og fædre, fordi dette gjorde det mere sandsynligt, at de ville være humane og hensynsfulde. De havde deres mødesal i et værelse, der stod i forbindelse med templet i Jerusalem. I de tider, hvor jødefolket var uafhængigt, var Sanhedrin folkets øverste domstol og var i besiddelse af både verdslig og gejstlig myndighed. Skønt rådet nu var underlagt romerske regenter, havde det stadig stor indflydelse i civile såvel som i religiøse anliggender.