Jesus og den samaritanske kvinde
Da Jesus sad ved brønden, var han udmattet af sult og tørst. Det havde været en lang vandring fra om morgenen, og nu brændte middagssolen over ham. Hans tørst forøgedes ved tanken om det kølige, friske vand, der var så tæt på og dog utilgængeligt for ham; for han havde hverken reb eller vandkrukke, og brønden var dyb. Han delte menneskehedens lod og ventede på, at der skulle komme nogen for at hente vand op.