Jesus var atter i Jerusalem. Han vandrede alene omkring, tilsyneladende fordybet i tanker og bøn, og kom hen til dammen. Han så de stakkels syge holde øje med det, som de mente, var deres eneste mulighed for at blive helbredt. Han længtes efter at udøve sin lægende kraft og helbrede dem alle. Men det var sabbat. Mange mennesker var på vej til templet for at tilbede Gud, og han vidste, at en sådan helbredelseshandling ville vække jødernes fordomme så stærkt, at det ville komme til at standse hans gerning.