Farisæerne troede på opstandelsen, og de kunne ikke undgå at se, at dette mirakel var et bevis på, at Messias var iblandt dem. Men de havde altid været modstandere af Kristi gerning. De havde hadet ham fra første færd, fordi han havde afsløret deres hykleriske påstande. Han havde afsløret, hvordan deres strenge ritualer havde dækket over deres forkrøblede moral. Den rene lære, som han forkyndte, havde virket fordømmende på deres hule erklæringer om fromhed. De tørstede efter at hævne sig på ham på grund af hans skarpe irettesættelser. De havde forsøgt at provokere ham til at sige eller gøre noget, der kunne give dem anledning til at få ham dømt. Flere gange havde de prøvet på at stene ham, men han var ganske stille gået sin vej, og de havde tabt ham af syne.