Samtalerne mellem Jesus og hans disciple var sædvanligvis præget af stille glæde, og var højt værdsat af dem alle. Påskemåltiderne havde været noget ganske særligt; men ved denne lejlighed var Jesus bekymret. Han var tung om hjertet, og der hvilede en skygge over hans ansigtsudtryk. Da han mødtes med disciplene i værelset ovenpå, lagde de mærke til, at der var noget, som tyngede hans sind, og skønt de ikke kendte grunden, tog de del i hans sorg.