Nu begav Jesus sig sammen med de elleve disciple mod bjerget. Da de gik gennem Jerusalems port, så mange undrende på den lille flok, som blev ført af en, som rådsherrerne få uger tidligere havde fået dømt og korsfæstet. Disciplene vidste ikke, at dette skulle blive sidste gang, de var sammen med deres Mester. Jesus brugte tiden til at tale med dem og gentog sin tidligere belæring. Da de nærmede sig Getsemane, standsede han, for at de skulle genkalde sig, hvad han havde lært dem den nat, hvor han pintes af sjælekval. Atter betragtede han vintræet, som han dengang havde brugt til at anskueliggøre menighedens forening med ham selv og hans Fader. Endnu engang gentog han de sandheder, som han dengang havde åbenbaret. Rundt omkring ham var der minder om hans ugengældte kærlighed. Selv disciplene, som stod hans hjerte så nær, havde i ydmygelsens time bebrejdet ham og svigtet ham.