På en blid og ydmyg måde søgte Jesus at behage dem, han kom i kontakt med. Fordi han var så blid og tilbageholdende, mente de skriftkloge og de ældste, at han let ville lade sig påvirke af deres lære. De opfordrede ham indtrængende til at tage imod de læresætninger og overleveringer, der var gået i arv fra tidligere tiders rabbinere. Men Jesus bad dem begrunde dem ud fra Den hellige Skrift. Han ville lytte til hvert ord, der var udgået af Guds mund, men han kunne ikke adlyde, hvad mennesker havde fundet på. Jesus kendte øjensynligt Skrifterne fra ende til anden, og han forkyndte dem ester deres virkelige betydning. Rabbinerne skammede sig over at blive belært af et barn. De hævdede, at det hørte med til deres embede at udlægge Skriften, og at det tilkom ham at godtage deres fortolkning. De blev vrede over, at han kunne finde på at modsige deres ord.