Alle som tager imod evangeliets budskab i hjertet, vil gå langt for at proklamere det. Kristi himmelsk-fødte kærlighed må komme til udtryk. De som har påtaget sig Kristus, vil fortælle denne erfaring til andre, opspore Helligåndens ledelse skridt for skridt – deres sult og tørst efter kundskab til Gud og Jesus Kristus, som Han har sendt, resultatet af at de har søgt i Skrifterne, deres bønner, deres sjælspine, og Kristi ord til dem: ”Dine synder tilgives dig.” Det er unaturligt for enhver at holde disse ting skjulte, og de som fyldes med Kristi kærlighed vil ikke gøre dette. Eftersom Herren har sat dem til at forvalte hellig sandhed, vil de ønske at andre får den samme velsignelse. Og når de gør Guds Nådes rige skatte kendt, vil mere og endnu mere af Kristi nåde blive tildelt dem. De vil få et lille barns hjerte i simpel og uforbeholden lydighed. Deres sjæle vil sukke efter hellighed, og mere og mere af sandhedens og nådens rigdomme vil åbenbares for dem til den givne verden. |