Frøets spirer vokser ved at folde det livgivende princip ud, som Gud har implanteret. Dets udvikling er afhængig af menneskers kraft. Sådan er det med Kristi rige. Det er en ny skabning. Dets udviklingsprincipper er modsat deres der hersker denne verdens riger. Jordiske regeringer hersker ved fysisk magt; de fastholder deres dominans ved krig; men det nye riges grundlægger er Fredens Fyrste. Helligånden viser de verdslige riger som symboler på voldsomme dyrs bytte; men Kristus er ”Guds Lam, som bærer verdens synd.” Joh. 1,29. I Hans regeringsplan bruges der ingen brutal magt der tvinger samvittigheden. Jøderne så efter om Guds rige blev oprettet på samme måde som verdens riger. For at tilskynde til retfærdighed tyede de til udvortes forhåndsregler. De udtænkte metoder og lagde planer. Men Kristus implanterede et princip. Ved at implantere sandhed og retfærdighed, modarbejder Han vildfarelse og synd.