Englene kunne ikke glæde sig ved frelsens plan, da deres fyrste fremlagde den for dem. De lyttede med tavs sorg og forundring til hans ord idet han fortalte, hvorledes han måtte stige fra himlens glæde og uforkrænkelige herlighed til jordens sorg, fornedrelse og død. Han skulle stå imellem sin fader og de faldne menneske og udsætte sig for Guds vrede; og dog vilde blot få tage imod ham som Guds Søn. Ham måtte forlade sin ophøjede stilling som himlens majestæt, leve på jorden som menneske og fornedre sig selv, for at han gennem sin egen erfaring kunne blive bekendt med de forskellige fristelser, som møder mennesket, og bedre kunne forstå at komme de til hjælp, som fristes. Når hans mission som Lærer blev fuldbyrdet, skulle han overdrages til syndige mennesker og lide al den forhånelse og plage, som Satan kunne bringe over ham. Han skulle dø den grusommeste død, ophøjet mellem himmel og jord som en forbryder. Han skulle tilbringe flere tunge timer i en så forfærdelig dødsangst, at englene ikke kunne tåle at se derpå, men ville vende deres ansigter bort for at udgå synet. Han skulle udstå ikke blot legemlige, men også åndelige lidelser, som på ingen måde kunne sammenlignes med legemlige smerter, - hele verdens synd skulle lægges på ham.