"Tilintetgørelsen var en kold og isnende tanke, og forpligtelsen til at aflægge regnskab var den sikre undergang for alle. Himmelen var som kobber over mit hoved og jorden som jern under mine fødder. Evigheden hvad var det? Og døden hvorfor var den til? Jo mere jeg tænkte på det jo længere kom jeg bort fra en klar forståelse af det. Jo mere jeg tænkte, jo mere usammenhængende blev mine konklusioner. Jeg forsøgte at holde op med at tænke, men mine tanker ville ikke lystre mig. Jeg var i sandhed elendig, men fattede ikke årsagen dertil. Jeg knurrede og beklagede mig, men vidste ikke over hvem. Jeg vidste, at der var noget forkert, men vidste ikke, hvorledes eller hvor jeg skulle finde det rette. Jeg søgte, men uden håb."