Mon disse mennesker har glemt det krav på ufejlbarlighed, der for otte hundrede år siden blev fremsat af denne hovmodige magt? I det nittende århundrede fastholder man dette krav mere ubetinget end nogensinde tidligere. Når Rom hævder, at kirken aldrig er faret vild, og at den efter skriftens vidnesbyrd aldrig vil komme til at fare vild, hvor kan den så frafalde de principper, der i svundne tider har været rettesnoren for dens handlemåde?