Der findes alkoholikere i alle samfundslag og inden for alle erhverv. Mænd, som beklæder høje stillinger og er i besiddelse af fremragende evner og har opnået store resultater, er blevet slaver af deres lyster og kan ikke længere kæmpe imod fristelserne. Nogle af dem har været velhavende, men nu er de hjemløse. De har ingen venner. De lider, har det elendigt, er syge og nedværdigede. De har mistet selvkontrollen. De vil synke dybere og dybere, hvis ingen rækker dem en hjælpende hånd. For deres vedkommende er det ikke blot en moralsk men en fysisk sygdom at tilfredsstille deres lyster. |