Kajfas trængte ind på Jesus, at han skulle svare på den beskyldning, som de fremførte mod ham. Men Frelseren svarede intet; thi han vidste, at hans dødsdom allerede var fast besluttet. Det vidnesbyrd, som man fik fra de sidste to vidner, beviste intet mod ham, som kunne fordømme ham til døden, og Jesus forholdt sig rolig og tavs. Præsterne og de øverste begyndte at frygte for, at de til sidst slet ikke ville opnå deres hensigt. De var skuffede og forvirrede over, at de ikke havde fået noget fra de falske vidner, hvormed de kunne fordømme deres fange. Deres eneste håb var nu at få Jesus til at sige noget, som kunne fordømme ham i folkets øjne.