Engang da Ældste Stormand talte,. sad den allerede før omtalte Ældste Provst, en Baptisprædikant, ved hans Side og lyttede med spændt Opmærksomhed. Han blev stærkt bevæget, hans Ansigt blev plidselig dødblegt, han vaklede i sin Stol, og Ældste Stodman greb ham, netop som han var ifærd med at falde til Gulvet, og lagde ham på Sofaen bag ved Talerstolen. Her lå han bevidstløs, til Prædikenen var tilende.