Disciplene kunne ikke tro, at Kristus var opstanden, men sammen med kvinderne, der havde bragt dem meddelelsen, løb de hurtigt til graven. De fandt, at Jesus ikke var der; de så hans linklæder, men kunne ikke tro det glade budskab om, at han var oprejst fra de døde. De gik hjem, forundret over, hvad de havde set, og også over det, som kvinderne havde fortalt dem. Men Maria, som foretrak at opholde sig ved graven, tænkte på, hvad hun havde set, besværet af den tanke, at hun måske havde været udsat for et bedrag. Hun følte, at der ventede hende nye prøvelser. Hendes sorg meldte sig på ny, og hun brast i bitter gråd. Hun bøjede sig ned for atter at se ind i graven, og der så hun to engle i hvide klæder. Den ene sad, hvor Jesu hoved havde hvilet, den anden, hvor hans fødder havde ligget. De talte kærligt til hende og spurgte, hvorfor hun græd. Hun svarede: "De har taget min Herre bort, og jeg ved ikke, hvor de har lagt ham."