Åndelige gaver bind 2 kapitel 37. 291.     Fra side 291 i den engelske udgave.tilbage

Vidnesbyrd for menigheden

Sand tro griber fat og kræver den udlovede velsignelse før den er virkelighed og mærkes. Jeg har set at vi må sende vore bønner op i tro, inden for det andet forhæng, og gribe fat i den udlovede velsignelse, og forlange den som vor. Og så skal vi tro at velsignelsen er vor, og at vi tager imod den, fordi vor tro griber fat i den, og i overensstemmelse med Ordet er den vor tro. "Hvad som helst I ønsker når I beder, tro at I får dette, og så skal I få det." Her er tro, den nøgne tro, der tror at vi tager imod velsignelse, også før vi erfarer det. Når den udlovede velsignelse erfares og nydes, så sluges troen. Men mange tror de har så meget tro når de har så megen del i Helligånden, og at de ikke kan have tro, hvis de ikke mærker Helligåndens kraft. Disse forveksler tro med den velsignelse som kommer igennem tro. Tidspunktet troen udøves på er når vi er blottet for Ånden. Når tykke mørke skyer lader til at svæve hen over sindet, så er det på tide at lade den levende tro gennemskære mørket, og sprede skyerne. Sand tro hviler på de løfter der er i Guds ord, og kun dem som adlyder Ordet, kan kræve de herlige løfter der indeholdes i det. "Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad som helst I vil, og I skal få det." Joh. 15,7. "Og hvad vi end beder om, får vi af ham, fordi vi holder hans bud og gør det, der er ham velbehageligt." 1. Joh. 3,22.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.