Da raabet lød: "Brudgommen kommer; gaar ham i møde!" stod de ventende sjæle op og "gjorde sine lamper tilrette". De ransagde Guds ord med en saa dyb interesse, som man aldrig før havde kjendt. Engle blev sendte fra himlen for at vække dem, som blev modløse og beredte dem til at antage budskabet. Dette værk var ikke grundet paa menneskelig visdom og lærdom, men paa Guds kraft. Det var ikke de mest begavede, men de mest ydmyge og gudhengivne, som var de første til at høre og adlyde dette raab. Landmænd forlod sin avl, staaende paa marken. Haandværkerne lagde sine redskaber til side og gik med taarer og glæde ud for at forkynde budskabet. De, som tilforn havde ledet i værket, var blandt de sidste til at forene sig med dette værk. Menighederne i almindelighed lukkede sine døre for dette budskab; og en stor skare af dem, som antog det, skilte sig fra dem. Guds forsyn styrede det saaledes, at dette budskab forenedes med den anden engels budskab og gav dette sin styrke.