Luther blev fremstillet paa et sted lige foran kejserens trone, og dyb taushed hvilede over den talrige forsamling. Da fremstod en kejserlig tjener og forlangte, idet han pegede paa en samling af Luthers skrifter, at reformatoren skulde besvare to spørgsmaal, - om han erkjendte dem for sine skrifter, og om han agtede at tilbagekalde de meninger, som han deri havde fremholdt. Luther svarede, at hvad det første spørgsmaal angik, saa erkjendte han disse bøger for sine. "Angaaende det andet," sagde han, "eftersom det er et spørgsmaal, der angaar troen, sjælens frelse og Guds ord, hvilket er den største og dyrebareste skat baade i himlen og paa jorden, saa vilde det være ubetænksomt og farligt for mig at svare overilet. Jeg kunde da let paastaa mindre, end omstændighederne fordrer, eller mere, end sandheden byder. J ethvert tilfælde vilde jeg falde under Kristi dom: "Hvo som helst vil negte mig for menneskene, den vil jeg og negte for min fader, som er i himlen." (Matt 10:33) Af denne grund anmoder jeg Eders kejserlige majestæt i all ydmyghed om at give mig tid, saa at jeg kan svare uden at synde mod Guds ord."