„Verdens fyrste kommer,“ sagde Jesus, „og mig kan han intet gøre.“ Der var intet i ham, hvor Satans spidsfindigheder fandt genklang. Han gav ikke sit samtykke til synden. End ikke i tankerne gav han efter for fristelsen. Sådan kan det også blive for os. Hos Kristus var det menneskelige forenet med det guddommelige; han var rustet til striden ved Helligåndens nærvær, og han kom for at give os del i den guddommelige natur. Så længe vi i troen er forenede med ham, har synden ikke mere herredømme over os, Gud rækker efter troens hånd i os for at lede den til et fast greb om Kristi guddommelighed, så vi kan opnå fuldkommen karakter.