Verden med dens larmende munterhed og alle dens gudløse fornøjelser er faldet i søvn; den sover i kødelig tryghed. Mennesker regner med, at Herrens genkomst er noget fjernt. De ler ad advarslerne. De praler hovmodigt: „Alting“ er „jo blevet ved at være, som det var fra skabelsens begyndelse.“