Jesu liv kapitel 74. 503.     Fra side 695 i den engelske udgave.tilbage

Getsemane

Men scenen skiftede hurtigt. Skaren rejste sig op. De romerske soldater, præsterne og Judas flokkedes om Jesus. De så ud til at være flove over deres svaghed og bange for, at han alligevel skulle undslippe. Igen lød spørgsmålet fra Frelseren: „Hvem leder I efter?“ De havde fået bevis for, at han, som stod foran dem, var Guds Søn, men de ville ikke lade sig overbevise. De besvarede endnu en gang spørgsmålet: „Hvem leder I efter?“ med at sige: „Jesus fra Nazaret!“ Så sagde Frelseren: „Det er mig; det har jeg jo sagt jer. Når det altså er mig, I leder efter, så lad de andre gå.“ Og han pegede på disciplene. Han vidste, hvor svag deres tro var, og han forsøgte at beskytte dem mod fristelser og prøvelser. For deres skyld var han rede til at ofre sig selv.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.