Vi må forudse de andres sorger, vanskeligheder og problemer. Vi bør altid deltage i både høje og lave, rige og fattiges glæder og bekymringer. ”I har fået det for intet,” siger Kristus, ”giv det for intet.” Mattæus 10,8. Alle omkring os er fattige, prøvede sjæle som behøver forstående ord og hjælpsomme gerninger. Der er enker som sympati som behøver assistance. Der er forældreløse som Kristus har pålagt Sine efterfølgere at tage imod som en tillidsgave fra Gud. Disse forbigås ofte i forsømmelighed. De kan være pjaltede, klodsede og tilsyneladende utiltrækkende på enhver måde; alligevel er de Guds ejendom. De er blevet købt for en pris, og de er ligeså dyrebare i Hans øjne som vi er. De er medlemmer af Guds store husstand, og kristne som er Hans forvaltere, står til ansvar for dem. ”Deres sjæle,” siger Han, ”vil jeg kræve af din hånd.”