Kampen mellem Kristus og Satan kapitel 27. 264.     Fra side 348 i den engelske udgave.tilbage

Satans fælder!

En anden farlig vildfarelse er at tro på den lære, som fornægter Kristi guddommelighed. Mennesker der ikke har erfaringsmæssigt kendskab til Jesus, mener at de er i besiddelse af stor kundskab og at deres vurdering er rigtig, og hævder at han ikke var til, før han blev født her på jorden. Denne teori antages af mange mennesker, som påstår, at de tror på Bibelen; men den er i direkte modstrid med Frelserens tydeligste udtalelser om sit forhold til Faderen, sin guddommelige karakter og sin forud tilværelse. Man kan ikke tro på denne teori uden at forvanske Bibelen på den mest utilladelige måde. Den ikke blot forringer menneskets opfattelse af forsoningsværket, men underminerer troen på, at Bibelen er en åbenbaring fra Gud. Dette gør den farligere og tillige vanskeligere at gendrive. Hvis mennesker forkaster Bibelens vidnesbyrd om Kristi guddommelighed, nytter det ikke at diskutere spørgsmålet med dem, for selv de mest slående argumenter vil ikke være i stand til at overbevise dem. "Et sjæleligt menneske tager ikke imod det, der stammer fra Guds Ånd; thi det er ham en dårskab, og han kan ikke forstå det, thi det må bedømmes åndeligt." 1Kor 2,14. Den, som gør sig skyldig i denne vildfarelse, kan ikke have en sand opfattelse af Kristi karakter og mission eller af Guds store plan for menneskenes frelse.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.