Ifølge ceremoniloven var en spedalsk uren. Alt, hvad han rørte ved, blev urent. Hans ånde forurenede luften. Man betragtede ham som død, og han blev udelukket fra menneskenes samfund. Når der var mistanke om, at et menneske havde denne sygdom, skulle det gå hen til præsterne. De skulle undersøge patienten og afgøre, om der var tale om spedalskhed. Hvis patienten var spedalsk, blev han isoleret fra sin familie, udelukket fra Israels forsamling og dømt til at bo sammen med sine lidelsesfæller. Det gjaldt også konger og fyrster. Hvis en konge fik denne frygtelige sygdom, måtte han abdicere og forlade samfundet.