Mange der søger lægernes hjælp, ødelægger både sjæl og legeme ved brugen af tobak og berusende drikke. Den læge, som er sig sit ansvar bevidst, må overfor sådanne patienter påpege årsagen til deres lidelse. Men hvis han selv bruger tobak og berusende drikke, hvad betydning vil vel hans ord have? Vil han ikke i bevidstheden om sin egen hengivenhed til disse ting betænke sig på at påpege dette ømme punkt i patienternes levevis? Hvorledes kan han overbevise de unge om de skadelige virkninger af det han selv bruger?