Judas blev selv forbavset over, at Jesus overgav sig i deres hænder, som søgte at omkomme ham. Han havde ofte (106) set, at Frelserens fjender havde lagt planer for at gribe ham; men Jesus havde rolig unddraget sig og undgået deres morderiske hensigter. Men nu så forræderen med forbavselse, at hans Mester lod sig binde og lede bort. Imidlertid smigrede den falske disciple sig med, at Jesus blot havde tilladt dem at tage ham, for at han kunne vise sin magt ved at frelse sig fra sine fjender på en underfuld måde. Han viste, at ingen anden kunne befri ham fra den bevæbnede skare. I tre år havde jøderne hemmelig lagt planer for at gribe Jesus, og nu, da de havde udført dette, ville de ikke lade ham undgå døden, dersom de på nogen måde kunne forhindre det.