Man bør spise langsomt og tygge maden grundigt. Dette er nødvendigt, for at spytsaften på normal vis kan blandes med føden og fordøjelsesvæskerne kaldes til virksomhed. Et andet alvorligt onde er spisning til uheldige tider, f.eks. efter voldsom eller overdreven legemlig anstrengelse, når man er udmattet eller stærkt gennemvarmet. Umiddelbart efter måltidet lægges der stærkt beslag på nerveenergien, og når sindet eller legemet anstrenges hårdt lige før eller efter måltidet, forsinkes fordøjelsen. Er man oprørt, urolig eller har hastværk, så er det bedre ikke at spise førend man er udhvilet eller kommet til ro. |