Sådan er det med sjælen. Hjertet må bevogtes nøje. “Hvad gavner det et menneske om han vinder hele verden men må bøde med sin egen sjæl? Eller hvad skal et menneske give som vederlag for sin sjæl?” Kristus må forblive i hjertet ved tro. Hans Ord er livets brød og frelsens vand. Vi får tillid til dets fylde når vi hele tiden har samfund med Gud. Når vi spiser Kristi kød og drikker hans blod får vi åndelig styrke. Kristi forsyner hjertets livsblod, og Kristus og Helligånden giver nervekraft. Affødt af et levende håb, besjælet med en ny naturs opildende kraft, kan sjælen rejse sig højere og endnu højere op. Paulus bøn til Gud for efeserne var, “at han efter sin herligheds rigdom vil give jer, at I med kraft må styrkes ved hans Ånd i det indre menneske, at Kristus må bo ved troen i jeres hjerter, og at I må blive rodfæstede og grundfæstede i kærlighed, så at I sammen med alle de hellige må kunne fatte, hvor stor bredden og længden og højden og dybden er, og kende Kristi kærlighed, som overgår al erkendelse, så I kan fyldes med hele Gudsfylde.” Efeserne 3,16-19.