J syv aar vedblev en mand at gaa op og ned ad Jerusalems gader og forkynde om de veer, som skulde komme over staden. Ved dag og nat sang han sin vilde klagesang: "En røst af østen, en røst af vesten, en røst af de fire vinde; en røst mod Jerusalem og mod templet, en røst mod brudgom og mod brud, en røst mod alt folket." denne besynderlige person blev fængslet og hudstrøget, men ingen klage undslap nogensinde hans læber. Til al fornærmelse og bespottelse svarede han blot: "Ve over Jerusalem, ve, ve over dens Jndbyggere!" Hans advarende raab ophørte ikke, før han blev dræbt i den belejring, som han havde forudsagt.