Luther handlede visselig, idet han fremførte dette forlangende. Hans handlemaade overbeviste forsamlingen om, at han ikke handlede i vrede eller efter indskydelse. En saadan ro og selvbeherskelse kom uventet fra en, som havde vist sig saa kjæk og ubøjelig, og dette styrkede hans magt og satte ham i stand til at svare med en klogskab, bestemthed, visdom og værdighed, som forbausede og skuffede hans modstandere og straffede deres overmod og stolthed.