Disciplen Johannes var en mand af alvor og dyb hengivenhed, ivrig, men dog eftertænksom. Han var begyndt at kunne se Kristi herlighed — ikke den jordiske pomp og pragt, som han var oplært til at håbe på, men „en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed“ . Han var helt fordybet i eftertænksomhed over dette vidunderlige emne.