Enhver vane eller handlemåde, der kan føre til synd og dermed vanære over Kristus, er det bedst at opgive, koste hvad det vil. Det, som vanærer Gud, kan aldrig være til gavn for mennesket. Himmelens velsignelse kan ikke følge et menneske, der overtræder retfærdighedens evige principper. Og en enkelt synd, der bliver hæget om, er tilstrækkelig til at medføre svækkelse af karakteren og til at vildlede andre. Hvis foden eller hånden måtte hugges af eller endog øjet rives ud for at frelse legemet for synd, hvor langt alvorligere burde vi så ikke afvise den synd, der kan forårsage den åndelige død.