Hans ord havde også et andet formål. Ved at stille dem spørgsmålet: „Når nu vingårdens ejer kommer, hvad vil han så gøre med de vinbønder?“ havde Kristus planlagt, at farisæerne skulle svare, som de gjorde. Han havde planlagt, at de skulle fordømme sig selv. Når hans advarsler ikke kunne få dem til at omvende sig, ville de besegle deres undergang, og han ville, at de skulle se, at de selv havde forvoldt deres ødelæggelse. Han havde til hensigt at vise dem Guds retfærdighed ved at fratage dem deres privilegier som folk, noget som allerede var begyndt, og som ville ende ikke blot med templets og deres bys ødelæggelse, men med at hele folket blev spredt ud i verden. |