Profeten blev forfærdet, idet de åbnede deres livs hemmeligheder. De havde ophøjet sig selv, som om de var bedre end andre mennesker, og havde ledet folket til at nære store tanker om deres fromhed. Han fik det indtryk af den Helligånd, at mange farisæerne og sadukærerne, som forlangte at døbes af ham, ikke havde nogen sand overbevisning om synd. De handlede af egenkærlige bevæggrunde og tænkte, at hvis de blev profetens venner, så ville de få bedre lejlighed til at komme i gunst hos den kommende fyrste. Da Johannes så mange af dem, som kom for at døbes af ham, sagde han til dem: »I øgleunger! hvem gav jer den tanke at fly fra den kommende vrede? Så bær da frugt, som er omvendelsen værdig, og bild jer ikke ind, at I kan sige ved jer selv: 'Vi har Abraham til fader;' at Gud kan opvække Abraham børn af stenene dér!« (Matt 3,7-9)