Da pavemagten fik fast grund under fødderne, fortsattes arbejdet for søndagens ophøjelse. En tid lang arbejdede agerbrugerne, når de ikke var i kirke, og den syvende dag blev stadig betragtet som sabbat. Men forandringen udviklede sig støt. De, der havde gejstlige embeder, fik forbud mod at afsige dom i nogen borgerlig strid om søndagen. Kort tid efter fik alle, hvilken stilling de end indtog, befaling om at afholde sig fra almindeligt arbejde, under trussel om fængsel, hvis det gjaldt frie borgere, og prygl, hvis det drejede sig om slaver. Senere kom der en forordning om, at rige mennesker skulle straffes med tabet af halvdelen af deres gods, og endelig, at hvis de stadig viste sig hårdnakkede, skulle de gøres til slaver. De lavere klasser skulle dømmes til forvisning på livstid.