Til tider føres jeg langt ud i fremtiden, og vist hvad der finder sted. Så får jeg også vist ting som er sket i fortiden. Efter at jeg er kommet ud af synet, husker jeg ikke straks alt det jeg har set, og sagen er ikke så klar for mig før jeg skriver, så kommer sceneriet frem for mig som det blev vist i synet, og jeg kan skrive det frit ned. Nogle gange skjules de ting jeg har set, efter jeg er kommet ud af synet, og kan ikke genkalde dem før jeg er i for det selskab som synet gælder, så kommer ting frem som jeg har set komme frem for mit sind med kraft. Jeg er lige så afhængig af Herrens Ånd med at berette eller skrive et syn, som at få synet. Det er umuligt for mig at fremkalde de ting som er blevet vist mig, med mindre Herren bringer dem frem for mig, på det tidspunkt han finder det rigtigt at jeg skal fortælle eller skrive dem.