Børn forkynder budskabet i Skandinavien Også i Skandinavien blev adventbudskabet forkyndt, og det vakte stor interesse. Mange blev revet ud af deres sorgløse sikkerhed, bekendte og angrede deres synder og søgte tilgivelse i Kristi navn. Men statskirkens præster modsatte sig bevægelsen, og på disses foranledning blev nogle af budskabets forkyndere sat i fængsel. Mange af de steder, hvor forkynderne af Herrens snare genkomst blev bragt til tavshed, behagede det Gud at lade budskabet lyde på en mirakuløs måde ved hjælp af mindreårige børn. Fordi de var umyndige, var de ikke indbefattet af lovens forbud, men fik lov at tale uhindret. |